General info
JULIE @ LOTZBECK.DK
Please contact julie@lotzbeck.dk
Upcoming
Upcoming exhibitions: Galleri DGV, Svendborg, December 2011 - January 2012.
Mentions
En mening med galskaben
Der er ingen tvivl mulig: Julie von Lotzbecks malerier er et brøl af ekspressivitet, farve og bevægelse. Men det er et styret brøl, underlagt både kompositoriske og æstetiske overvejelser, samt en djævleblændt intuition der fortæller kunstneren, hvornår nok er nok. Hvornår det enkelte værk melder ’færdigt arbejde’.
Der kunne spindes mange ender over, at værkerne altså på et tidspunkt i processen tiltvinger sig en form for egetliv og bliver medbestemmende for det videre forløb - hvilket er en grov forsimpling af virkeligheden. Påstanden lugter alt for meget af romantisk kunstnermyte til at være gangbar i forbindelse med Julie von Lotzbeck. At antage at hun bare lader stå til, og så at sige giver billederne lov til at skabe sig selv, når hun først har sat dem i gang, ville være at fratage hende den nerve og den fintmærkende kunstneriske bevidsthed, der er så væsentlige faktorer for at hendes værker ikke bare lykkes, men placerer sig i den gedigne ende af samtidens abstrakte kunst.
Det er med Julie von Lotzbecks malerier som med en roman, hvori der optræder et jeg. Som læser øver man vold på både sin egen oplevelse og bogens intentioner ved at sætte lighedstegn mellem værkets jeg og forfatteren. Julie von Lotzbecks billeder har også et ydre skin, en facade, som er den hun har valgt at iklæde værket. Værkets persona. Ikke hendes.
Men under den fede maling og penslernes hug befinder sig ikke-synlige drivkræfter, værkets afsæt, de idéer, tanker og følelser, der bevægede kunstneren til at give sig i kast med netop dette maleri og styrede det frem mod sin fuldendelse. De impulser og gnister, der fik maleriets idé antændt og hentede det motiviske ud af farvegrøden, findes under overfladen. De har været bestemmende for de tusinder af valg kunstneren har foretaget undervejs i arbejdet, og givetvis også for hendes mystificerende titler. Gyldne uromagere f.eks., eller Intentionsfrihed, eller I takten uden for tonen. Titlerne indhyller langt mere end de afdækker, og vi ved ikke hvad vi skal tro.
Det er ganske sikkert med velberåd hu. Der er en mening med galskaben: Vi skal slet ikke tro noget som helst, vi skal bare give plads for værkerne. Åbne os for dem. Opleve!
En ny sammenhæng
Julie von Lotzbeck er umiskendeligt sig selv, som vi kender hende fra hendes udstilling i galleri DGV i foråret 2010. Malerierne lader sig stadig aflæse som naturinspirerede, men kunstneren går - og gik – først og fremmest efter noget andet. Trods værkernes panoramiske udstråling insisterer de på en tilnærmelse til detaljen, til dybderne i og bag lærredet. Julie von Lotzbeck møver sig nok ned i en underskov, men en langt mere subtil end den konkrete. Hun tilstræber i processen en ukontrolleret tilstand, hvor tankerne slippes, så det enkelte værk frisættes fra sin oprindelige intention, og der opstår et magisk felt, som lader hånt om alle former for perspektivisk sammenhæng og skaber sine egne regler. Ikke entropiens, som f.eks. Per Kirkeby altid har påberåbt sig, snarere en alternativ sammenhæng, et univers på nye præmisser.
Julie von Lotzbecks malerier synes på en vis at hvile mere i sig selv end tidligere og overlader mere til beskueren. De indbyder og tilbyder i højere grad end de råber og antaster. Kunstnerens farver har ændret sig. De er blevet en kende douce i det bolsjede, mindre hårdtslående i de mørke ansatser. De små indlejrede plateauer – flader, eller en slags øer i farven - giver blikket, sanserne og fantasien mulighed for en time-out, når man føler behov.
Mødet med Julie von Lotzbecks aktuelle værker er en tour-de-force, hvori både de faktiske og de fremprovokerede indre syner spiller en rolle. Et berigende drama at indgå i.
Preben Winther, forfatter og kunstanmelder
Der er ingen tvivl mulig: Julie von Lotzbecks malerier er et brøl af ekspressivitet, farve og bevægelse. Men det er et styret brøl, underlagt både kompositoriske og æstetiske overvejelser, samt en djævleblændt intuition der fortæller kunstneren, hvornår nok er nok. Hvornår det enkelte værk melder ’færdigt arbejde’.
Der kunne spindes mange ender over, at værkerne altså på et tidspunkt i processen tiltvinger sig en form for egetliv og bliver medbestemmende for det videre forløb - hvilket er en grov forsimpling af virkeligheden. Påstanden lugter alt for meget af romantisk kunstnermyte til at være gangbar i forbindelse med Julie von Lotzbeck. At antage at hun bare lader stå til, og så at sige giver billederne lov til at skabe sig selv, når hun først har sat dem i gang, ville være at fratage hende den nerve og den fintmærkende kunstneriske bevidsthed, der er så væsentlige faktorer for at hendes værker ikke bare lykkes, men placerer sig i den gedigne ende af samtidens abstrakte kunst.
Det er med Julie von Lotzbecks malerier som med en roman, hvori der optræder et jeg. Som læser øver man vold på både sin egen oplevelse og bogens intentioner ved at sætte lighedstegn mellem værkets jeg og forfatteren. Julie von Lotzbecks billeder har også et ydre skin, en facade, som er den hun har valgt at iklæde værket. Værkets persona. Ikke hendes.
Men under den fede maling og penslernes hug befinder sig ikke-synlige drivkræfter, værkets afsæt, de idéer, tanker og følelser, der bevægede kunstneren til at give sig i kast med netop dette maleri og styrede det frem mod sin fuldendelse. De impulser og gnister, der fik maleriets idé antændt og hentede det motiviske ud af farvegrøden, findes under overfladen. De har været bestemmende for de tusinder af valg kunstneren har foretaget undervejs i arbejdet, og givetvis også for hendes mystificerende titler. Gyldne uromagere f.eks., eller Intentionsfrihed, eller I takten uden for tonen. Titlerne indhyller langt mere end de afdækker, og vi ved ikke hvad vi skal tro.
Det er ganske sikkert med velberåd hu. Der er en mening med galskaben: Vi skal slet ikke tro noget som helst, vi skal bare give plads for værkerne. Åbne os for dem. Opleve!
En ny sammenhæng
Julie von Lotzbeck er umiskendeligt sig selv, som vi kender hende fra hendes udstilling i galleri DGV i foråret 2010. Malerierne lader sig stadig aflæse som naturinspirerede, men kunstneren går - og gik – først og fremmest efter noget andet. Trods værkernes panoramiske udstråling insisterer de på en tilnærmelse til detaljen, til dybderne i og bag lærredet. Julie von Lotzbeck møver sig nok ned i en underskov, men en langt mere subtil end den konkrete. Hun tilstræber i processen en ukontrolleret tilstand, hvor tankerne slippes, så det enkelte værk frisættes fra sin oprindelige intention, og der opstår et magisk felt, som lader hånt om alle former for perspektivisk sammenhæng og skaber sine egne regler. Ikke entropiens, som f.eks. Per Kirkeby altid har påberåbt sig, snarere en alternativ sammenhæng, et univers på nye præmisser.
Julie von Lotzbecks malerier synes på en vis at hvile mere i sig selv end tidligere og overlader mere til beskueren. De indbyder og tilbyder i højere grad end de råber og antaster. Kunstnerens farver har ændret sig. De er blevet en kende douce i det bolsjede, mindre hårdtslående i de mørke ansatser. De små indlejrede plateauer – flader, eller en slags øer i farven - giver blikket, sanserne og fantasien mulighed for en time-out, når man føler behov.
Mødet med Julie von Lotzbecks aktuelle værker er en tour-de-force, hvori både de faktiske og de fremprovokerede indre syner spiller en rolle. Et berigende drama at indgå i.
Preben Winther, forfatter og kunstanmelder
CV
Julie von Lotzbeck, born 1976.
2011 Galleri Kampmann, København. Separatudstilling
2011 Galleri DGV, Svendborg. Separatudstilling
2011 Art Copenhagen
2010 Galleri Kampmann, København. Separatudstilling
2010 Galleri DGV, Svendborg. Separatudstilling
2010 Art Herning
2010 Art Copenhagen
2009 Galleri Kampmann, København. Gruppeudstilling.
2009 Galleri DGV, Svendborg. Gruppeudstilling.
2009 Art Herning
2009 Art Copenhagen
2008 Gallerihuset, København. Separatudstilling.
2008 Galleri Kampmann, København
2008 Gallery CPH, København
2008 Art Herning
2008 Art Copenhagen
2008 Galleri DGV, Svendborg
2011 Galleri Kampmann, København. Separatudstilling
2011 Galleri DGV, Svendborg. Separatudstilling
2011 Art Copenhagen
2010 Galleri Kampmann, København. Separatudstilling
2010 Galleri DGV, Svendborg. Separatudstilling
2010 Art Herning
2010 Art Copenhagen
2009 Galleri Kampmann, København. Gruppeudstilling.
2009 Galleri DGV, Svendborg. Gruppeudstilling.
2009 Art Herning
2009 Art Copenhagen
2008 Gallerihuset, København. Separatudstilling.
2008 Galleri Kampmann, København
2008 Gallery CPH, København
2008 Art Herning
2008 Art Copenhagen
2008 Galleri DGV, Svendborg
Reviews
KUNST
Maleri af Julie von Lotzbeck ★★★★★☆
Anmeldelse af udstilling i Galleri DGV, dec 2011 - jan 2012.
Fyens Amts Avis, 24/11 2011
"Julie von Lotzbecks oliemalerier på Galleri DGV trækker beskueren ind i et genopbyggende univers - mindfulness på lærred."
“En nutidig pendant til Claude Monets åkandebilleder og med samme beroligende virkning midt i opdagelsestrangen og eventyrlysten”
Nogen gange må man bare overgive sig og lade sig drive med. Lade fingrene plaske dovent i vandet og mærke den svage duven, mens strømmen sørger for konstant foranderlige synsfelter, og lys, 1yd, lugt fortættes i en meget konkret og nærværende uendelighed.
Netop sådan virker Julie von Lotzbecks malerier med de fede striber af oliemaling. Mindfulness på lærred, understreget af Galleri DGV's musikvalg denne formiddag, som lader Agnes Obels stemme bidrage til stemningen, der både i maleri, musik, levende lys, gamle mure og ældet træværk er blid som stovregn og sjælsstille som dalende sneflager.
Impressionistisk univers.
Julie von Lotzbeck formår med sin ekspressive og voldsomme brug af både selve farven - men også med mængden af oliemaling afsat i fede klatter og plamager, i tubetykke striber eller lagt på med en generøs spatel - at skabe et rent impressionistisk univers. En nutidig pendant til Claude Monets åkandebilleder og med samme beroligende virkning midt i opdagelsestrangen og eventyrlysten. Intentionen er formentligt ikke at skabe disse åndehuller som pauser eller tankefrie pletter - snarere at fylde hulleme op. At genoplade batterierne. At sørge for, at luft og vand, olie og lærred, kunster og beskuer diffunderer ... smelter sammen... bliver ét.
Med sin brug af kryptiske billedtitler tvinger Julie von Lotzbeck ydermere sit publikum til at tænke "ud af boksen", som det hedder på innovativt nydansk.
At forblive inden for billedrammen er nemlig ikke muligt, når man støder på ordsammenstillinger som "Dansende stilhed", "Intentionsfrihed" eller "En anden uendelighed".
Uvægerligt må titlerne igennem hjernens afbarknings-maskine, for den indser, at det her er alene følelsernes gebet, et område uden for logik og fornuft, som dog finder sin indlysende spejling i selve maleriet.
Galleri DGV, Kullinggade 16, Svendborg
Indtil januar 2012. Åben man-fre kl 9-16.30. Lørdag efter aftale. Fri entre.
Af Iben Friis Jensen
Maleri af Julie von Lotzbeck ★★★★★☆
Anmeldelse af udstilling i Galleri DGV, dec 2011 - jan 2012.
Fyens Amts Avis, 24/11 2011
"Julie von Lotzbecks oliemalerier på Galleri DGV trækker beskueren ind i et genopbyggende univers - mindfulness på lærred."
“En nutidig pendant til Claude Monets åkandebilleder og med samme beroligende virkning midt i opdagelsestrangen og eventyrlysten”
Nogen gange må man bare overgive sig og lade sig drive med. Lade fingrene plaske dovent i vandet og mærke den svage duven, mens strømmen sørger for konstant foranderlige synsfelter, og lys, 1yd, lugt fortættes i en meget konkret og nærværende uendelighed.
Netop sådan virker Julie von Lotzbecks malerier med de fede striber af oliemaling. Mindfulness på lærred, understreget af Galleri DGV's musikvalg denne formiddag, som lader Agnes Obels stemme bidrage til stemningen, der både i maleri, musik, levende lys, gamle mure og ældet træværk er blid som stovregn og sjælsstille som dalende sneflager.
Impressionistisk univers.
Julie von Lotzbeck formår med sin ekspressive og voldsomme brug af både selve farven - men også med mængden af oliemaling afsat i fede klatter og plamager, i tubetykke striber eller lagt på med en generøs spatel - at skabe et rent impressionistisk univers. En nutidig pendant til Claude Monets åkandebilleder og med samme beroligende virkning midt i opdagelsestrangen og eventyrlysten. Intentionen er formentligt ikke at skabe disse åndehuller som pauser eller tankefrie pletter - snarere at fylde hulleme op. At genoplade batterierne. At sørge for, at luft og vand, olie og lærred, kunster og beskuer diffunderer ... smelter sammen... bliver ét.
Med sin brug af kryptiske billedtitler tvinger Julie von Lotzbeck ydermere sit publikum til at tænke "ud af boksen", som det hedder på innovativt nydansk.
At forblive inden for billedrammen er nemlig ikke muligt, når man støder på ordsammenstillinger som "Dansende stilhed", "Intentionsfrihed" eller "En anden uendelighed".
Uvægerligt må titlerne igennem hjernens afbarknings-maskine, for den indser, at det her er alene følelsernes gebet, et område uden for logik og fornuft, som dog finder sin indlysende spejling i selve maleriet.
Galleri DGV, Kullinggade 16, Svendborg
Indtil januar 2012. Åben man-fre kl 9-16.30. Lørdag efter aftale. Fri entre.
Af Iben Friis Jensen